Logo: SCC-konsortiet, link til forsidenLogo: SCC-konsortiet, link til forsiden
SCC-konsortiet
 Netgroup Netgroup  In English In English   Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: SCC-konsortiet 

SCC-konsortiet

Dette dokument ligger i vores arkiv. Bemærk venligst, at dokumentet kan indholde informationer, der ikke længere er aktuelle.

Den 1. oktober 2003 lød startskuddet for Innovationskonsortiet, der i daglig tale benævnes SCC-Konsortiet. SCC-Konsortiet er et treårigt udviklingsprojekt, der har til formål at bringe den danske cement og betonbranche helt i front inden for fremstilling af selvkompakterende beton, dvs. beton der ikke skal vibreres for at udfylde en form.

SCC-Konsortiet har et totalt budget på 20 mio DKK og bliver gennemført som et samarbejde mellem 17 deltagende virksomheder og videncentre.

Knap halvdelen af dette beløb er bevilget af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling mens resten er selvfinansieret af industrideltagerne.

Baggrunden for dannelsen af SCC-Konsortiet er, at den danske byggebranche, herunder også betonbranchen, står overfor store udfordringer. Produktivitet, arbejdsmiljø, kvalitet og æstetik er nøglebegreber for at imødekomme fremtidens stadig skærpede krav i den internationale konkurrence. Det er en af grundene til, at selvkompakterende beton, i daglig tale SCC (fra engelsk: Self Compacting Concrete), er udnævnt som fremtidens betontype.

Beton er verdens vigtigste konstruktionsmateriale. I Danmark produceres årligt ca. 8 mio. tons beton, svarende til 1,5 tons per indbygger. Anvendelsen af SCC giver mulighed for markant at forbedre produktivitet, arbejdsmiljø og kvalitet samtidig med, at der åbnes op for konstruktioner med arkitektoniske frihedsgrader for avanceret design.

På trods af, at SCC i dag finder stigende anvendelse i Danmark, er der mange uløste problemer, og i flere lande er anvendelsen af SCC stagneret. Det er derfor nødvendigt at tilføre betonbranchen det teknologiløft, der skal sikre, at SCC kan leve op til forventningerne om fremtidens betontype.


Banner: Videometer